Kan du tage dine børn med på et krisecenter?

Annonce – sponsoreret indhold.

Ja, du kan godt tage børn med på krisecenter, og det er faktisk helt almindeligt. Et krisecenter for voldsramte kvinder er netop indrettet til at modtage mor og børn sammen, så I ikke skal skilles ad, når du forlader et utrygt hjem. Mange mødre venter med at søge hjælp, fordi de er bange for, hvad opholdet betyder for børnene. Her får du et realistisk billede af, hvordan hverdagen ser ud, og hvad du kan forvente.

Hvorfor det er helt almindeligt at tage børn med på krisecenter

Børn er en naturlig del af et ophold. De fleste krisecentre regner med, at kvinden kommer med sine børn, og er indrettet efter det. Det gælder både de fysiske rammer og personalets arbejde. Et krisecenter for kvinder som Kalundborg Krisecenter tilbyder midlertidigt ophold for voldsramte kvinder og deres eventuelle børn. Du skal altså ikke vælge mellem at passe på dig selv og at blive sammen med dine børn.

Praktisk er der også tænkt på de mindste. På Kalundborg Krisecenter findes der sengetøj og håndklæder samt udstyr som barnevogn, klapvogn, højstole og kravlegård. Du behøver derfor ikke at pakke hele børneværelset, når du skal af sted i en fart.

Du har desuden ikke brug for en dokumenteret historie eller en færdig plan, før du ringer. Hvis du er usikker på, om det, du har oplevet, er vold, eller om et krisecenter er det rette, kan du tale med personalet om det. Det er en del af deres opgave at hjælpe dig med at sætte ord på situationen.

Hvordan forløber de første dage for børnene?

Den første tid er ofte præget af uro, både for dig og børnene. Du bliver modtaget af fagligt uddannet personale, når du ankommer. Det første fokus er at afklare din akutte situation og de problemer, der skal løses først. Herefter taler I om dine ønsker og behov, så rådgivningen og støtten passer til netop jer.

For børnene betyder det typisk, at de først og fremmest skal lande. De får vist, hvor de skal sove, hvor der er legetøj, og hvem de voksne er. Du kan som mor hjælpe ved at forklare dem i et roligt og enkelt sprog, hvad der sker. For eksempel: “Vi skal bo et nyt sted et stykke tid, hvor der er voksne, som hjælper os med at have det trygt.” Du behøver ikke at give børnene alle detaljer eller forklare, hvorfor I er taget af sted. Det vigtigste er, at de mærker, at du er rolig og til stede.

Personalet taler også med dig om, hvad der er sikkert for dig, og hvad der er realistisk i din situation. Det handler både om dagen i dag og om tiden efter opholdet. Spørg gerne, hvis der er noget, du er bekymret for, f.eks. om andre kan finde jer, eller hvem der må kontakte jer.

Kan børnene fortsætte i skole eller institution?

Det er et af de mest almindelige spørgsmål, og svaret afhænger af jeres sikkerhedssituation. Hvis der ikke er en akut risiko forbundet med, at børnene møder op i deres vante skole eller børnehave, kan det være en stor hjælp at bevare en fast rytme med kammerater og kendte voksne. Hvis voldsudøveren kender barnets skole eller institution, eller hvis der er tale om en alvorlig trussel, kan det være nødvendigt at planlægge anderledes. Det kan fx betyde en midlertidig løsning.

Det er ikke noget, du skal afgøre alene. Tag det op med personalet i den første samtale, så I sammen kan vurdere, hvad der er forsvarligt. Kommunen skal ofte inddrages, når der skal findes en løsning for skolegang eller pasning, og personalet kan hjælpe dig med at finde ud af, hvem du skal kontakte.

Skriv eller ring også til barnets skole eller institution, så snart I har aftalt, hvad der skal siges. Mange mødre er bange for at skulle forklare alt. Det er sjældent nødvendigt. Ofte er det nok at sige, at familien er i en svær periode, og at I har brug for hjælp til praktikken.

Hvordan skaber personalet tryghed og struktur i en kaotisk tid?

Når børn har oplevet uro eller frygt, har de brug for forudsigelighed. Et krisecenter kan ikke gøre alt roligt, men det kan give et fast ståsted. Måltider, sengetider og dagens små rutiner hjælper børnene med at mærke, at der er styr på tingene, selv om meget andet er ændret.

Der er også faste rammer for dig som mor. På Kalundborg Krisecenter stiller man krav om, at du er selvhjulpen i forhold til indkøb, madlavning, tøjvask og børnepasning. Du skal også kunne få dagligdagen til at fungere sammen med de andre beboere. Man forventer, at du deltager i fælles møder med de øvrige beboere. Det kan lyde som meget, når du er udmattet, men det er også med til at give dig og børnene en hverdag, der ligner et hjem. Personalet støtter dig i den plan, I har lagt sammen, så du kan blive det, centeret kalder “tovholder” i dit eget liv. Det forudsætter, at du er aktiv og deltagende i din egen situation.

Mange mødre oplever, at det at bo sammen med andre i lignende situationer er en lettelse. Børnene møder andre børn, der også har prøvet noget svært. Du kan tale med voksne, som ikke dømmer dig.

Hvilken støtte får børnene til at bearbejde det, de har oplevet?

Børn reagerer forskelligt. Nogle bliver stille og tilbagetrukne, andre bliver vrede eller klamrer sig til deres mor. Nogle får søvnproblemer eller tisser i sengen igen. Det er almindelige reaktioner på en belastende tid, og de er ikke tegn på, at du har gjort noget forkert ved at tage dem med.

Hvilken støtte børnene konkret får, afhænger af det enkelte center og af barnets alder og behov. Spørg personalet, hvad der er mulighed for under jeres ophold, og hvordan de kan hjælpe med at finde videre støtte hos kommunen, i skolen eller andre steder. Du kan også selv bidrage i hverdagen ved at give børnene plads til at fortælle, uden at du presser dem. Hvis du vil læse mere om, hvordan du kan hjælpe børn med store følelser, kan du læse Følelsesregulering hos børn: Sådan lærer de at håndtere store følelser.

Husk, at du ikke skal være alt for dine børn lige nu. Din opgave er ikke at fjerne alle svære følelser, men at være en tryg voksen, som de kan komme til. Det, at I er i sikkerhed, er i sig selv en vigtig begyndelse.

Hvad skal du tage med, når du tager af sted?

Du behøver ikke have pakket perfekt. Hvis du kan, så tag følgende med:

• Tøj og personlige fornødenheder til dig og børnene, f.eks. nattøj, undertøj, tandbørster og nødvendig medicin.
• Vigtige dokumenter som pas, nøglekort til NemID og dokumenter fra Familieretshuset eller kommunen.
• Børnenes trøstegenstande, fx en yndlingsbamse, sutter eller sutteklud. Det er ting, der kan give tryghed i nye omgivelser.
• Børnenes sygesikringsbevis eller oplysninger om faste lægeordninger, hvis det er muligt.

Sengetøj, håndklæder og børneudstyr som barnevogn og højstole findes allerede på Kalundborg Krisecenter, så dem skal du ikke slæbe med. Hvis du ikke kan nå at tage dokumenter med, så fortæl det til personalet, som kan hjælpe dig med at komme videre.

Sådan tager du kontakt, hvis du overvejer et ophold

Du kan ringe til krisecenteret, selv om du ikke er sikker på, om du vil flytte ind. Til Kalundborg Krisecenter kan du ringe på 59 56 42 43. En samtale forpligter dig ikke, og du kan få svar på spørgsmål om børn, sikkerhed og praktik.

Du kan overveje at spørge om følgende:

1. Hvordan foregår de første dage for børn i min børns alder?
2. Hvad betyder opholdet for børnenes skole eller institution?
3. Hvordan sikrer I, at ingen uvedkommende kan finde os?
4. Hvad betyder det for samvær og forældremyndighed, hvis vi flytter ind hos jer?

Det sidste spørgsmål er vigtigt, hvis børnenes far også har del i forældremyndigheden eller samværet. Det er et juridisk område, hvor du bør have individuel rådgivning. Personalet kan hjælpe dig med at få afklaret, hvad du skal gøre, og hvem du bør kontakte, f.eks. Familieretshuset.

Er du eller dine børn i akut fare, skal du ringe til politiet på 112. Hvis du er i tvivl, men gerne vil tale med nogen, er første skridt blot at række ud. Du og dine børn behøver ikke klare det alene.

Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er tænkt som generel oplysning og kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Kontakt altid en relevant fagperson før vigtige beslutninger.